søndag den 11. oktober 2009

Kozlinski verdensmester i Super KF

Det blev franskmanden Arnaud Kozlinski, som søndag vandt verdensmesterskabet i Super KF klassen i Macau. CRG køreren vandt foran de to Maranello kørere Vainio og Hanley.

Løbet i Macau vil dog mest af alt blive husket for et løb med kaos, startende med de store problemer med banens asfalt. Den blev repareret til søndagens løb, men gjorde forholdene vanskelige for kørerne, eftersom de reparerede områder var meget glatte og overfladen fyldt med skidt og støv, så meget at man måtte dække for luftindsugningen og i nogle tilfælde endda vende den! Omgangstiderne faldt med omkring 4 sekunder og til finalen kom regnen midtvejs og gjorde blot forholdene endnu vanskeligere, hvilket resulterede i at løbslederen 7 omgange før slut, måtte rødt flage løbet - resultat herefter.

Kaoset var slut troede man, men arrangørerne, kom som en detalje til at bytte om på det finske og engelske flag ved podieceremonien! Mon ikke CIK, står i endnu dårligere lys hos de forskellige kart fabrikker, efter et VM, som efter min mening, er det dårligste der længe er set, rent arrangør -og banemæssigt:
  • En asfalt som var blevet lagt på i august måned og kun testet ved et lokalt løb, viser sig ikke at kunne holde.

  • Man udsætter fire kvalifikationsheat til søndag morgen, hvor asfalten nu er delvist repareret.

  • De reparerede områder gør forholdene særdeles vanskelige, der er både glat og meget støvet.

  • Man rødt flager løbet, grundet dårlige vejrforhold, 7 omgange før mål.

  • Live tv på Eurosport og så ombytter man flagene på podieceremonien!

  • Fabrikkernes har brugt en kæmpe sum af penge på at rejse til Macau og så bliver man mødt med disse forhold?!

CIK, det er en ommer, lad nu VM blive afholdt i Europa, så længe man ikke er sikker på, om forholdene er til det uden for Europa! I Zuera 2010, kan man forhåbentlig håbe på, at VM er tilbage i vanlig standard.

1 kommentar: